Rooftopping har mange ligheder med urbex, men adskiller sig ved at målet er byens ekstreme højder, som ikke normalt er tilgængelige for offentligheden. Af samme grund er det en bevægelse eller subkultur der er forbundet med ekstrem risiko.

Rooftopping er stadig et nyt fænomen, og hvis man prøver at søge på fænomenet, opdager man at det ikke er beskrevet på wiki (endnu). Mange betragter dog fotografen Tom Ryaboi som ophavsmanden til fænomenet, og skriver man rooftopping.com i sin browser, bliver du redirected til netop Tom Ryabois hjemmeside.

Fænomenet er stadig nyt og kan overordnet set defineres ved følgende fem punkter:

1. Klatre op på toppen af en høj bygning – virkelig høj – for at tage billeder.
2. Der er ingen ekstra ledninger, ophæng eller seletøj involveret ved at tage billedet
3. Det er blot mænd og kvinder og deres kamera. Det ser dødsensfarligt ud, og det er det også.
4. Rooftopping vovehalsene skal undgå sikkerhedsvagter og andre sikkerhedsinstallationer for at nå sine fotomål.
5. Tom Ryaboi er den mest kendte Rooftopper og er ophavsmanden der har gjort rooftopping til et fænomen.

Tom Ryaboi er blevet interviewet om fænomenet til Huffpost UK, hvor han siger:

“The real reason it [the movement] has grown is because it’s captured the minds of young adults who feel like they’ve been cheated out of genuine experiences. Underneath all the crazy looking photos is a group of men and women who are disenchanted with their social networking, video gaming and over regulated societies. They are treating their urban environment as they should, a place full of wonder and adventure.”