De sidste 5 – 6 årtier har budt på rekreative storby aktiviteter, der adskiller sig fra tidligere aktiviteter ved, at netop byrummet udgør en vigtig del af forudsætningen for aktiviteterne. Omkring mange af aktiviteterne er der med tiden opstået hele livsstile og subkulturer.
Repræsentanter fra subkulturerne inviteres i dag i stigende omfang med på hørings- og konsulentniveau i byplanlægnings- og byudviklingsarbejde. Nogle subkulturelle storbyfaciliteter har nemlig vist sig at kunne levere gode byplanlægningsløsninger på flere udfordringer, der knytter sig til bylivet, på en og samme gang.
Andre af subkulturerne kommenterer og efterlader spørgsmål til og i det offentlige rum. Men fællesnævneren for de subkulturer vi hos Urban Living Group ønsker at fremhæve er, at de alle netop er opstået som storbyfænomener, og at de på hver sin måde fremstiller, dokumenterer og spiller sammen med byen og det urbane rum. Dialektikken mellem subkulturerne og byfaciliteterne producerer tilsammen, nogle æstetiske og arkitektoniske perler. Andre giver os stof til grundig eftertanke som f.eks. retten til eksponering i det offentlige rum, og atter andre giver os nye perspektiver på gamle og vante udsigter.
Hos Urban Living Group ønsker vi at hylde subkulturerne samt at styrke samarbejdet og perspektiverne der følger med dem. Fordi vi mener at offentlige rum stadig bør være offentlige, og fordi vi erkender at aktive byrum er brugerdrevne.